• Slide1
  • Slide2
  • 3

EGENS OVERGAARD

Læs om os herunder

Vi elsker chokolade

På Egens Overgaard er chokolade en livsstil. For vi – Vibeke og Leif Nielsen – er vilde med alt omkring chokolade – lige fra den rå kakaobønne, over den kærlige forarbejdning i køkkenet og til nydelsen ved at indtage chokoladen i godt selskab.
Chokolade er omdrejningspunktet på Egens Overgaard, hvor der har været chokoladeproduktion siden 2010. Vi holder løbende kurser for chokoladeinteresserede i alle aldre og bruger begge vores uddannelser som chokolademagere til at formidle vores viden om chokolade.

Glæd dig til at fremstille chokolade og nyde en himmerigsmundfuld eller to undervejs – og få de gyldne øjeblikke til at vare ved, når du kommer hjem.

Smagen af chokolade –midt i  
Nationalpark Mols Bjerge

At nyde chokolade er en oplevelse i sig selv. Det samme er det at nyde chokoladen midt i Mols Bjerge. For Egens Overgaard er geografisk godt placeret tæt på Nationalpark Mols Bjerge. Det betyder mange fantastiske natur- og kulturoplevelser lige uden for døren – og dermed et væld af sansemæssige indtryk. Vores chokolade stammer stadig fra Afrika og er et smagfuldt møde mellem to kontinenter.

På Egens Overgaard bruger vi området aktivt hver eneste dag – og vi er ambassadører for Nationalpark Mols Bjerge. Det giver os den bedste mulighed fro at guide dig til skønne sanselige oplevelser, både for øjet, sindet og ganen.